E-mail: admin@tro.dk

Fra  Ivarfjeld.wordpress.com/
Af Ivar Fjeld.

Folk, der prædiker Erstatningsteologi,  lærer, at Bibelens Gud har afsluttet sin særlige forbindelse med det Jødiske folk. Heller ikke den moderne stat, Israel, har nogen betydning i Hans plan for den endelige dom over Verden. Israel og det Jødiske folk vil heller ikke stå i centrum for Hans Søns andet komme.

De fortæller os, at vi ikke skal give Israel for meget opmærksomhed. Vores støtte til Israel er baseret på den samme kærlighed, som vi har til alle nationer. Vi skal dele vores tro på Jesus med det Jødiske folk, ligesom med alle andre mennesker på Jorden. Det jordiske Jerusalem er uden betydning for Gud, og kan derfor opdeles uden konsekvenser i forholdet til Gud. Vi bør hellere fokusere på det Himmelske Jerusalem, som stadig er usynligt, og endnu ikke er kommet ned til os fra Himlen.

Er denne undervisning Bibelsk, og udtrykker den vor Himmelske Faders vilje?

Nej, det er en frygtelig fejltagelse.

Bibelens Gud bekymrer sig meget om Israel. Han sagde, at Han ville samle det Jødiske folk fra alle de nationer, som Han havde spredt dem til, og bringe dem tilbage til det land, Han lovede deres forfædre som et evigt hjemland. (Ezekiel 36:24). Dette løfte blev opfyldt i 1948. Uanset, hvad vi måtte mene om det, har det ikke nogen indflydelse på Guds karakter. Ham kan vi have tillid til. (1 Mos 17:7-8). At staten Israel har overlevet 60 års konstant fjendtlighed er i sig selv et mirakel og vore dages bedste bevis på, at der er en levende Gud, som kæmper for Israel.

Den Zionistiske bevægelse er farverig. Kun få af dem forstår, at det er Gud, der har samlet dem, og vil blive ved med at samle dem hjem til Israel, for at forberede Verden for det mest fantastiske øjeblik nogensinde: Messias's genkomst! Først vil Han komme i Himlens skyer, og til sidst sætte sin fod i Jerusalem.

Hvordan kan vi vide, at Messias vil ende op i Jerusalem?

I ApG 1:11 fortæller to engle disciplene om Jesus, at deres Herre skal komme tilbage på samme måde, som han forlod dem. Han steg op til Himmelen fra Oliebjerget i Jerusalem.

Zak 14:4 forklarer denne genkomst i detaljer:

" På den dag skal han  stå  på Oliebjerget, som ligger øst for Jerusalem. Oliebjerget skal spaltes i to dele fra øst til vest, så der dannes en meget stor dal. Den ene halvdel af bjerget skal rykke mod nord, den anden mod syd, og I skal flygte ind i min bjergdal - dalen når indtil Asal - ja, flygte, som I flygtede for jordskælvet, dengang Uzzija var konge i Juda. Da kommer Herren min Gud og alle de hellige med ham."

Denne dal er der ikke - dette er ikke sket endnu. "Hans fødder"  skal foretage en  "touchdown" (landing). Paulus forklarer, at Han skal komme og dræbe den onde (eller lovløse), som sidder i Guds tempel og hævder at være Gud. I det nye Himmelske Jerusalem er der ikke behov for en "touchdown"  eller for at danne en ny dal, ej heller vil "den onde" have en plads i det Himmelske Jerusalem!!! Men vær sikker på: Også det nye Himmelske Jerusalem skal komme som lovet. Men først vil Jesus besøge det jordiske Jerusalem. Dette er byen, hvor Han døde for vore synder, og til den samme by vil Han vende tilbage for at dømme alle nationer.

I Lukas 13:35 forklarer Jesus, at det Jødiske folk skal blive  overrasket over, at Han, som er kommet, er deres frelser, deres Messias. De skal stå over for Ham i vantro, og prise Ham. I Lukas 14:4 forudsagde Jesus, at lige før Han vender tilbage, vil Jerusalem blive  omringet af hære.  Alle nationer vil samles mod Israel, men de vil blive dømt for at gå imod Guds Ord, der har lært os, at velsigne Israel og hjælpe dem. Profeten Joel advarer os imod at dele Zion - Israel - Guds land, og forsøge at sprede det Jødiske folk. (Joel 3:2). Det er præcist, hvad FN og alle nationer forsøger at tvinge Israel til at gøre i vores generation.

Israel er ikke uskyldig, men skal stå overfor dom for sine synder og ulydighed. Men du har ikke ret til at dømme og gå imod Israel. Nationen er ikke en trussel for nogen. Den længes efter fred, sikkerhed og tryghed. Hvis du har valgt Israel som din fjende, har du også valgt at kæmpe imod den eneste sande og levende Gud i Bibelen. Gør ikke det.

Giv dit liv til den Jødiske Messias. Og vælg at stå med Israel i alle deres problemer.

"dagens by 5-dec-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kerteminde

Kertemindes våben 1608.pngKerteminde, hovedbyen i Kerteminde Kommune, er en fynsk købstad ved Storebælt med 5.855 indbyggere (2014). Byen tilhører Region Syddanmark. Den er tillige Fyns største og vigtigste fiskerihavn med fiskeauktion og fiskeindustrier. I den nordlige udkant findes en del maskinindustri.

Byen er bedst kendt for figuren Amanda og sangen Min Amanda var fra Kerteminde. Maleren Johannes Larsen fødtes og levede her. Byen er ligeledes kendt for at være hjemsted for Fjord&Bælt, som er en kombineret turistattraktion og forskningsinstitution beliggende ved indsejlingen til Kerteminde fjord.

Fund af mønter fra Svend Estridsens tid tyder på, at der allerede omkring år 1050 har været aktiviteter på stedet, hvor byen ligger i dag. Omkring 1225 har der været et fiskemarked, men først i 1350 optræder Kerteminde første gang som bynavn, da en købmand fra Lübeck omtaler byen som Kertemunde in Pheonia, da han donerer 5 mark til byens kirke.

I 1413 modtager Kerteminde købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og omfatter området Bådsbæk og så vesten ind til Lyngsled, op så på den anden vej over Sundet og så ind til det gravede dige syd for Sundet. Omkring 1415 menes Langebro at være opført, således at byen er forbundet henover sundet. Byens købstadsprivilegier bliver bekræftet af Christoffer af Bayern]] i 1441 og endnu engang i 1460, hvor Christian 1. præciserer dem.

I 1476 bliver byens kirkes nye kor indviet og den bliver viet til den katolske helgen Skt. Laurentius, og kirken kaldes herefter Sankt Laurenti Kirke. I 1484 bliver byens privilegier stadfæstet af Kong Hans og der omtales for første gang en borgmester.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
“For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt."
Jesus (Matt 19,26)