E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
27 Feb 2013 23:58


Fra Ynetnews.com/home/0,7340,L-3083,00.html 
5. februar 2012. 

Gen-undersøgelser siger, at Jøder af Europæisk afstamning har et blandet ophav, med mange signaler fra stammer i Kaukasus. De konverterede til Jødedommen og skabte et imperium, der varede et halvt årtusinde. AFP

Jøder af Europæisk oprindelse har et blandet ophav med mange signaler fra stammerne i Kaukasus, som konverterede til Jødedommen og skabte et imperium, der varede et halvt årtusinde ifølge en gen-undersøgelse. Undersøgelsens forfatter siger, at man bør afklare debatten, som har rullet i mere end to århundreder. 

Jøder af Europæisk afstamning, ofte kaldet Ashkenazim, tegner sig for omkring 90% af de mere end 13 millioner Jøder i verden i dag. Ifølge den såkaldte "Rhineland Hypotese"nedstammer Ashkenazim fra Jøder, der gradvist er flygtet fra Palæstina efter den Muslimske erobring i 638 e.Kr. 

Ifølge hypotesen bosatte de sig i det sydlige Europa, og derefter flyttede omkring 50.000 af dem i den sene Middelalder fra Rhinlandet i Tyskland til Østeuropa. Men kritikere siger, at denne idé er usandsynlig. Medmindre, der var sket et mirakel - som nogle tilhængere af "Rheinland Hypotesen" faktisk har indikeret - ville scenariet have været demografisk umuligt. 

Det ville betyde, at befolkningen af Østeuropæiske Jøder sprang fra 50.000 i det 15. århundrede til omkring 8 millioner i begyndelsen af det 20. århundrede. Dette fødselstal ville være 10 gange større end hos den lokale ikke-Jødiske befolkning. Og det ville være sket på trods af de økonomiske trængsler, sygdomme, krige og pogromer, som hærgede de Jødiske samfund. 

Idet man søger nyt lys over dette argument, blev en undersøgelse offentliggjort i det Britiske tidsskrift "Genome Biology and Evolution". Den sammenligner genmassen hos 1.287 uafhængige personer, som kom fra otte Jødiske og 74 ikke-Jødiske befolkningsgrupper. 

Genetikeren, Eran Elhaik, fra "Johns Hopkins School of Public Health" i Baltimore, Maryland, finkæmmede dette mindre bjerg af data i jagten på enkelte ændringer i DNA-koden, der er knyttet til gruppens geografiske oprindelse. Sådanne afsløringer er blevet anvendt i tidligere forskning for at dykke ned i oprindelsen af det Baskiske folk og Pygmæfolket i det centrale Afrika. 

Blandt Europæiske Jøder fandt Elhaik, at forfædrenes signatur pegede klart på Kaukasus og også - men i mindre grad - Mellemøsten. Resultaterne, siger Elhaik, giver sund opbakning til den rivaliserende teori - "Khazarian hypotesen." 

Bakket op af arkæologiske fund 
Under dette koncept nedstammer de Østeuropæiske Jøder fra Khazarerne, et sammensurium af Tyrkiske klaner, der bosatte sig i Kaukasus i de første århundreder e.Kr., og påvirket af Jøder fra Palæstina konverterede de til Jødedommen i det 8. århundrede. 

Jødisk-Khazarerne opbyggede et blomstrende imperium, der tiltrak Jøder fra Mesopotamien og Det Byzantinske Rige. Det blev så succesfuldt, at det sendte udløbere ind i Ungarn og Rumænien, og der plantede frø fra en stor Diaspora. 

Men Khazarerne kollapsede i det 13. århundrede, da de blev angrebet af Mongolerne og blev svækket af udbruddet af Den Sorte Død. Ifølge "Khazarian hypotesen" flygtede Jødisk-Khazarerne vestpå, og bosatte sig i det voksende Polske Kongerige og i Ungarn, hvor deres færdigheder inden for finansiering, økonomi og politik var efterspurgt, og til sidst spredtes de til det Centrale- og Vestlige Europa. 

"Vi konkluderer, at genmassen fra de Europæiske Jøder er et gobelin af gamle befolkninger, herunder Judaiserede Khazarer, Græsk-Romersk Jøder, Mesopotamiske Jøder og Judæere," siger Elhaik. 

"Deres befolknings-struktur blev dannet i Kaukasus og ved bredden af Volga, med rødder der strækker sig til Kana'an og bredden af Jordan." 

Mange ting er ukendte vedrørende Khazarerne, hvis stammeforbund samlede Slaver, Skyter, Ungarske Bulgarere, Iranere, Alanere og Tyrkere. Men, hævder Elhaik, fortællingen, der er skitseret i generne, bliver bakket op af arkæologiske fund af Jødisk litteratur, der beskriver Khazarernes konvertering til Jødedommen, og også af sproget. 

"Jiddisch, sproget hos Central- og Østeuropæiske Jøder, begyndte som et Slavisk sprog", før det blev omklassificeret til Højtysk, bemærker han. 

En anden pointe er, at de Europæiske Jøder og deres forfædres grupper i Kaukasus og Mellemøsten deler en relativt høj risiko for sygdomme som cystisk fibrose. 

Undersøgelsen skal hjælpe med at finjustere en hurtigt voksende gren af den del af genmasse-forskningen, der ser på enkelt-skift-DNA-mutationer, som er forbundet med arvelige sygdomme, tilføjer Elhaik. 

Emner
Jøderne
"dagens by 5-dec-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kerteminde

Kertemindes våben 1608.pngKerteminde, hovedbyen i Kerteminde Kommune, er en fynsk købstad ved Storebælt med 5.855 indbyggere (2014). Byen tilhører Region Syddanmark. Den er tillige Fyns største og vigtigste fiskerihavn med fiskeauktion og fiskeindustrier. I den nordlige udkant findes en del maskinindustri.

Byen er bedst kendt for figuren Amanda og sangen Min Amanda var fra Kerteminde. Maleren Johannes Larsen fødtes og levede her. Byen er ligeledes kendt for at være hjemsted for Fjord&Bælt, som er en kombineret turistattraktion og forskningsinstitution beliggende ved indsejlingen til Kerteminde fjord.

Fund af mønter fra Svend Estridsens tid tyder på, at der allerede omkring år 1050 har været aktiviteter på stedet, hvor byen ligger i dag. Omkring 1225 har der været et fiskemarked, men først i 1350 optræder Kerteminde første gang som bynavn, da en købmand fra Lübeck omtaler byen som Kertemunde in Pheonia, da han donerer 5 mark til byens kirke.

I 1413 modtager Kerteminde købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og omfatter området Bådsbæk og så vesten ind til Lyngsled, op så på den anden vej over Sundet og så ind til det gravede dige syd for Sundet. Omkring 1415 menes Langebro at være opført, således at byen er forbundet henover sundet. Byens købstadsprivilegier bliver bekræftet af Christoffer af Bayern]] i 1441 og endnu engang i 1460, hvor Christian 1. præciserer dem.

I 1476 bliver byens kirkes nye kor indviet og den bliver viet til den katolske helgen Skt. Laurentius, og kirken kaldes herefter Sankt Laurenti Kirke. I 1484 bliver byens privilegier stadfæstet af Kong Hans og der omtales for første gang en borgmester.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bøn er en tilstand af vedvarende taknemlighed.
Johannes af Kronstadt