E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
26 Jul 2014 19:24
Emner
Jøderne
Forfatter
Asher Intrater

Der er en kort sætning i Salme 118:26 som har fået stor betydning både i den jødiske og den kristne verden. På hebræisk er sætningen -???? ???baruch haba"Velsignet er Han, som kommer..."

Yeshua og Hans disciple henviser til "baruch haba" to gange: én gang ved Hans indtog i Jerusalem (Matthæus 21:9), og én gang i slutningen af Hans irettesættelse af de religiøse ledere (Matthæus 33:39).

Ved Yeshuas indtog i Jerusalem red Han på et æsel for at opfylde profetien hos Zakarias 9:9. Hans disciple stod langs vejen, da Han red ind. Denne udmelding var en invitation, som ikke blev opfyldt på det tidspunkt - at Han skulle indtage sin plads som kong Messias i Jerusalem.

 

Matthæus 21:9
"Og skarerne, som gik foran Ham, og de, der fulgte efter, råbte: "hosianna, Davids søn! Velsignet være Han, som kommer, i Herrens navn!"

Anden gang Yeshua brugte udtrykket var i forbindelse med Hans profeti om den kom-mende ødelæggelse af Jerusalem og den senere genopbygning. Yeshua irettesætter her farisæerne for deres afvisning af Ham og lovede, at Han ville vende tilbage, når folket råbte "baruch haba."

Matthæus 23:37-39
"...Jerusalem!...Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt...For jeg siger jer: fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være Han, som kommer i Herrens navn."

Blandt moderne jøder blev denne sætning gjort berømt i 1990'erne af Lubavitcher Hassidim (den største jødiske organisation i USA i dag), som hævdede, at deres rabbi, Manachem Schneerson, var Messias. Han døde i juni 1994! Hans tilhængere fortsatte med fylde Jerusalem og Israel med plakater med Schneersons billede og ordene: velsignet er han, som kommer, kong Messias.

De tolker Salme 118 som en henvisning til Messias, ganske som det er forstået i evangelierne (bortset fra, naturligvis, at de byttede "kandidaterne" om til han, de troede på som Messias).

Religiøse jøder læser Salmernes Bog under de bibelske helligdage. I Israel læses salmerne også i krisetider, og når der opstår specielle behov. Derfor kunne man let forestille sig salme 118 oplæst offentligt i forbindelse med en kommende, national krise.

I Matthæus' version henviser Yeshua til et andet vers i salme 118 under sit indtog i Jerusalem - "Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnestenen" - Matthæus 21:41. Salme 118 kræver, at den som ville bydes velkommen i Jerusalem som Messias først skulle blive som en "sten", som blev afvist af "bygmestrene" (de religiøse og politiske ledere). - Først afvist - derefter budt velkommen.

Yeshuas indtog i Jerusalem er kun en delvis opfyldelse. Der vil komme en dag, hvor Han vil holde indtog i Jerusalem igen. Det vil sandsynligvis ske på et tidspunkt, hvor der er en national krise på en bibelsk helligdag, hvor folket læser fra Salmernes Bog og råber "Baruch Haba!"

"dagens by 5-dec-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kerteminde

Kertemindes våben 1608.pngKerteminde, hovedbyen i Kerteminde Kommune, er en fynsk købstad ved Storebælt med 5.855 indbyggere (2014). Byen tilhører Region Syddanmark. Den er tillige Fyns største og vigtigste fiskerihavn med fiskeauktion og fiskeindustrier. I den nordlige udkant findes en del maskinindustri.

Byen er bedst kendt for figuren Amanda og sangen Min Amanda var fra Kerteminde. Maleren Johannes Larsen fødtes og levede her. Byen er ligeledes kendt for at være hjemsted for Fjord&Bælt, som er en kombineret turistattraktion og forskningsinstitution beliggende ved indsejlingen til Kerteminde fjord.

Fund af mønter fra Svend Estridsens tid tyder på, at der allerede omkring år 1050 har været aktiviteter på stedet, hvor byen ligger i dag. Omkring 1225 har der været et fiskemarked, men først i 1350 optræder Kerteminde første gang som bynavn, da en købmand fra Lübeck omtaler byen som Kertemunde in Pheonia, da han donerer 5 mark til byens kirke.

I 1413 modtager Kerteminde købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og omfatter området Bådsbæk og så vesten ind til Lyngsled, op så på den anden vej over Sundet og så ind til det gravede dige syd for Sundet. Omkring 1415 menes Langebro at være opført, således at byen er forbundet henover sundet. Byens købstadsprivilegier bliver bekræftet af Christoffer af Bayern]] i 1441 og endnu engang i 1460, hvor Christian 1. præciserer dem.

I 1476 bliver byens kirkes nye kor indviet og den bliver viet til den katolske helgen Skt. Laurentius, og kirken kaldes herefter Sankt Laurenti Kirke. I 1484 bliver byens privilegier stadfæstet af Kong Hans og der omtales for første gang en borgmester.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op.
Paulus (Gal 6,9)