E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
26 Jul 2014 19:17
Emner
Jøderne
Forfatter
Asher Intrater

Efter Adam og Evas syndefald lovede Gud, at kvindens afkom skulle fødes for at knuse slangens hoved (1. Mosebog 3:15). Dermed var der indledt en krig mellem Gud og Satan. Kvindens afkom skulle fødes gennem det jødiske folk. Derfor har dæmoniske kræfter til stadighed forsøgt at dræbe jøderne for dermed at dræbe afkommet - Messias.

 

Gennem Torah'en ser vi, at Israels folk blev angrebet gentagne gange, inden de nåede Det Lovede Land:

-   I Egypten prøvede Pharao at dræbe alle drengebørn (2. Mosebog         kap. 2)
-   Så var det amalekitterne, som angreb dem (2. Mosebog kap. 17)
-   Derefter var det edomitterne (4. Mosebog 20:14)
-   Så fulgte kana'anærene (4. Mosebog 21:1)
-   Derefter angreb Sihon og amoritterne (4. Mosebog 21:21)
-   Så var det Og fra Bashan (4. Mosebog 21:33)
-   Og derefter Balak og Moabitterne (4. Mosebog kap. 22).

Angrebene på det jødiske folk fortsatte gennem hele oldtiden (Esters Bog 3:6), på Herodes' tid i evangelierne (Matthæus 2:16) og derefter af romerne. Anti-semitismen spredtes til Kirken, til Europa, til nazisterne og til islamisk Jihad i dag. Anti-semitisme er forvirrende for jøderne.Hvorfor synes det som om, alle hader os?

Det forekommer mig, at roden til anti-semitismen er Yeshua. Hvorfor? Som en israelsk forfatter sagde: "Det er ikke, fordi Yeshua blev korsfæstet blandt os, men fordi Han blev født blandt os." Det er ikke fordi Den Nye Pagt er anti-semitisk, men det stik modsatte.

Gud gav sig til kende for mennesket i skikkelse af en mand - og denne mand var jødisk. Hedningerne bør tilbede Ham som Kristus og tage imod Hans autoritet som konge. Ikke blot det - denne jødiske Messias udpegede 12 andre jødiske mænd til at regere verden sammen med sig (Matthæus 19:28). Dette gjorde de hedenske nationer jaloux og fornærmede.

Nogle af vores kristne arabiske venner siger, at de har problemer med at dele evangeliet, fordi det i naboers og venner øren lyder som om det er et budskab om jødisk-zionistisk overlegenhed.

En dag vil Yeshua vende tilbage til Jerusalem. På det tidspunkt vil Satan blive indespærret i tusind år. Yeshuas tilbagekomst er forbundet med Guds pagter og profetier med det jødiske folk (Matthæus 23:39; Zakarias kap. 14). Satan kan ikke angribe Yeshua direkte, og derfor prøver han at udrydde det jødiske folk for at forhindre Yeshuas tilbagekomst.

Nogle ultra-ortodokse jøder angriber messianske jøder. Der er lighed mellem den anti-messianske ånd og den anti-semitiske ånd. Ultimativ sigter begge mod af forhindre Yeshua i at vende tilbage for at regere. Anti-semitismen forsøger at dræbe det messianske frø udefra; de anti-messianske angreb søger at dræbe det messianske frø indefra.

De anti-messianske missionærer siger til vort folk, at de ikke bør tro på Yeshua, fordi det har bragt anti-semitisme og katastrofer. Der er her et stort paradoks: Anti-semitismen er en reaktion mod Den Nye Pagt - ikke fordi den er anti-jødisk, men fordi den er for pro-jødisk!!

"dagens by 5-dec-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Kerteminde

Kertemindes våben 1608.pngKerteminde, hovedbyen i Kerteminde Kommune, er en fynsk købstad ved Storebælt med 5.855 indbyggere (2014). Byen tilhører Region Syddanmark. Den er tillige Fyns største og vigtigste fiskerihavn med fiskeauktion og fiskeindustrier. I den nordlige udkant findes en del maskinindustri.

Byen er bedst kendt for figuren Amanda og sangen Min Amanda var fra Kerteminde. Maleren Johannes Larsen fødtes og levede her. Byen er ligeledes kendt for at være hjemsted for Fjord&Bælt, som er en kombineret turistattraktion og forskningsinstitution beliggende ved indsejlingen til Kerteminde fjord.

Fund af mønter fra Svend Estridsens tid tyder på, at der allerede omkring år 1050 har været aktiviteter på stedet, hvor byen ligger i dag. Omkring 1225 har der været et fiskemarked, men først i 1350 optræder Kerteminde første gang som bynavn, da en købmand fra Lübeck omtaler byen som Kertemunde in Pheonia, da han donerer 5 mark til byens kirke.

I 1413 modtager Kerteminde købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og omfatter området Bådsbæk og så vesten ind til Lyngsled, op så på den anden vej over Sundet og så ind til det gravede dige syd for Sundet. Omkring 1415 menes Langebro at være opført, således at byen er forbundet henover sundet. Byens købstadsprivilegier bliver bekræftet af Christoffer af Bayern]] i 1441 og endnu engang i 1460, hvor Christian 1. præciserer dem.

I 1476 bliver byens kirkes nye kor indviet og den bliver viet til den katolske helgen Skt. Laurentius, og kirken kaldes herefter Sankt Laurenti Kirke. I 1484 bliver byens privilegier stadfæstet af Kong Hans og der omtales for første gang en borgmester.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bøn er som et bad af kærlighed, din sjæl kan dykke ned i.
St. John Vianney