"dagens by 30-okt-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Aulum
Aulum eller Avlum er en stationsby i Vestjylland med 3.128 indbyggere (2014), beliggende i Aulum Sogn mellem byerne Herning og Holstebro. Tidligere hovedby i Aulum-Haderup Kommune, men indgår nu iHerning Kommune som hører til Region Midtjylland.
Bens profil præges af vartegnet Aulum Mølle, en hollandsk vindmølle fra 1908, som blev renoveret 2000-08 og nu benyttes til sociale og kulturelle formål, herunder kunstudstillinger.
Jf J.P.Trap: Danmark I middelalderen (1325) hed byen Aflum, der betyder avlested. Jf Dansk Sprognævn er den officielle stavemåde "Avlum". Men denne stavemåde accepteres ikke lokalt: DSB opsatte i 1970'erne et skilt med "forkert" stavemåde; men måtte som følge af en underskriftsindssamling rette tilbage.
Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
En hel generation af kristne er opvokset i en tid med computere og automatiske maskiner, og derfor har vi næsten ingen tålmodighed i forhold til ventetider og langsomme processer. Vi forsøger at bruge computer-tidsalderens metoder på vores forhold til Gud. Vi læser et kapitel, har en kort andagt og skynder os videre. Og derfor har vi alle et vedvarende behov for at dække over vores dybe indre kommen til kort, og vi søger hele tiden et hurtigt åndeligt fix igennem stævner, kampagner, internettet og fjernsynet.
frit efter A. W. Tozer